22. november 2024

Stemningen var høj ved fredagens indledende runde om Orømesterskabet i at gætte melodier. Foto: Ib Ballisager.

Stemningen var høj ved fredagens indledende runde om Orømesterskabet i at gætte melodier. Foto: Ib Ballisager.

Forventningerne var store og spændingen intens, da omkring 50 personer fredag var mødt op for at overvære den store dyst på Orø Kro i den indledende runde i Orø Mesterskabet på at gætte Melodier.

Stemnignen blev ikke mindre af, at man under spisningen kunne se Danmark slå Spanien i håndbold på storskærm.

Arrangementet startede med dampet torsk og sennepsovs, inden konkurrencen gik igang.

Aftenens to hold bestod af Cykelklubben og Kunst på Orø. Quistmaster var Hans Knudsen og ved klaveret sad Finn Sørensen.

Først blev der gættet 12 melodier med diverse tillægsspørgsmål. Så skulle de fremmødte tilhængere fra hver klub gætte de grimasser, som dualanterne udførte og efter pausen blev der trukket lod blandt publikum om hvad der havde lavet en “sekser ” og som skulle vinde et gavekort fra Orø Kro.

Løjerne fortsatte med, at alle 6 duelanter lavede et orkester, som sammen med pianist og quismaster sluttede aften af.

Rundens vinder blev Cykelklubben, der nu går videre til finalen den 2. marts.

Næste indledende runde er på fredag den 3. februar, hvor pensionistforeningen dyster mod MC Klubben.