Konfirmationerne nærmer sig og derfor fremviste Annie D konfirmationstøj ved et modeshow søndag eftermiddag.
Som medarbejder ved en mindre Netavis må man være meget alsidig og kunne dække alt lige fra et Ølsmagningsarrangement til et modeshow. Det første havde jeg ingen problemer med, her var om man så må sige sjælen med, det sidste havde min bedre halvdel mere eller mindre tvunget mig med til, da hun skulle spille til arrangementet og nogen skulle jo slæbe forstærkeranlægget med.
Det var butikken Annie D´s modehjørne som stod for arrangementet i KFUM’s lokaler i Holbæk. Ikke en stol var ledig.
Jeg skal skåne vore læsere for en beskrivelse af trend og mode for vordende konfirmander, men blot som afdøde kulturhistoriker Broby Johansen sige “Klæ’r skaber folk”. I denne bog, skriver Broby Johansen at moden afspejler samfundet især hvad angår det økonomiske, således at når det er dårlige tider har kvinderne lange kjoler på, for at vise de har råd til at købe megen stof, og omvendt når det er gode tider. Lidt er der nok om snakken, for Annie D. oplyste til Deres udsendte medarbejder, at det pt. med de dystre økonomiske udsigter, er højeste mode med de mere sprælske farver i konfirmandtøjet.
Hvis man vil vide mere om tøjet, kan man besøge www.annied.dk
Se også:
Web-TV: Annie D viser konfirmationstøj
Slideshow: Modeshow med konfirmationstøj
Hej.
Kan ikke takke nok for det hele.
K.h. Annie