22. november 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Arkiv foto: Rolf Larsen.
To kvinder blev kørt til skadestuen efter et færdselsuheld på Norupvej i Regstrup.

Færdselsuheldet skete omkring kl. 08.20 tirsdag morgen,da en 40-årig kvindelig bilist fra Regstrup kørte ad Norupvej og mistede herredømmet over bilen i en kurve -formentlig på grund af glat føre. Hun stødte i modsatte kørebane frontalt sammen med en anden bil ført af en 45-årig kvinde fra Regstrup.

Vejen var spærret i ca. 45 minutter, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Begge kvinder blev indbragt til skadestuen til undersøgelse, men begge er formentlig sluppet med mindre skader.