22. november 2024

Politiet blev ved halvet-tiden natten til søndag sendt ud til Vipperød Station, hvor unge ifølge en anmelder lavede hærværk og uro.

Da betjentene kom frem til stedet, mødte de en gruppe på ca. 10 personer, som alle virkede berusede eller påvirkee.

En 23-årig mand fra Holbæk blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse, fordi han kastede med og knuste flasker.

De unge blev bortvist fra stedet.