22. november 2024

Det kraftige blæsevejr var i går skyld i et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Vipperød.

I går eftermiddag klokken 14.20 fik politiet en anmeldelse om, at en varebil med trailer var væltet om på siden under kørsel på motorvejen og, at der måske var fastklemte personer.

Den 56-årige mandlige fører fra Tappernøje havde mistet herredømmet over sin varebil med tilkoblet, stor trailer i stormvejret, hvor et meget kraftigt vindstød havde fået vogntoget til at vælte.

Der skete kun mindre materiel skade på vogntoget og ingen personer blev fastklemte eller kom til skade.