25. november 2024

Det er ikke kun tyve og fartsyndere politiet tager sig af. I morges måtte en politipatrulje f.eks. vække en beruset mand.

Manden lå og sov på en perron på Holbæk Station. Det gik ikke, så han blev vækket klokken 05.30. Betjentene skønnede, at manden godt kunne klare sig selv, så de bad ham om at tage hjem til Fårevejle og sove rusen ud.