22. november 2024

Billetautomaterne på Nordvestbanen har været særlig hårdt ramt af hærværk. Foto: Rolf Larsen.

Nytåreret er gået hårdt ud over DSB billetautomater – især er Nordvestbanen blevet hårdt ramt.

DSB oplyser, at der på landsplan er smadret ni billetautomater omkring nytår. Værst ser det ud i Nordvestsjælland, hvor automaterne på stationerne Hvalsø, Vipperød og Mørkøv er smadret. Tilbage i november blev smadrede ukendte gerningsmænd også automaterne i Holbæk og Regstrup.

Billetautomaterne på Nordvestbanen har været særlig hårdt ramt af hærværk. Foto: Rolf Larsen.

Automaten i Holbæk er i drift igen. Men i Regstrup, hvor DSB afventer leveringen af en ny automat, må kunderne imidlertid vente nogle uger endnu, oplyser DSB.

Hærværk koster millioner
I DSB’s ledelse ærgrer man sig over ødelæggelserne, som rammer DSB’s kunder. De foreløbige opgørelser viser, at ødelæggelserne koster DSB op mod 2,25 millioner kroner. En ny billetautomat koster 250.000 kr.

– Hærværk koster hvert år DSB millioner af kroner, og det ærgrer mig, fordi jeg ville have foretrukket at investere de samme penge i forbedringer for vores kunder, siger salgsdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen, der understreger, at DSB også lukker automaterne ned næste år.

Køb billet ved togpersonalet
– Fuldstændig undgå hærværket kan vi ikke, men vi kan begrænse omfanget, så det påfører vores kunder så lille ulempe som muligt, siger hun og understreger, at DSB gør, hvad der er muligt for at afhjælpe problemerne for kunderne.

– Vi håber, at automaterne er i drift igen i løbet af nogle uger. Vi prioriterer de stationer, der kun har én automat, først. Indtil automaterne er i drift igen vil det være muligt at købe billet uden gebyr hos togpersonalet, der er orienteret om, hvor og i hvilket omfang, automaterne er ude af drift.

Hos togpersonalet er det nøjagtig som i billetautomaten muligt at betale med kontanter og med de mest gængse betalingskort.