22. november 2024

Et vidne så i går omkring kl. 10.40 to mænd bryde ind i en lejlighedi Knudskovsparken i Holbæk.

Tyvene havde knust en rude i hoveddøren og gennemrodet lejligheden. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det er uvist om der er stjålet noget.

Vidnet har beskrevet gerningsmændene som:
A: Mand, sydlandsk udseende, 22-23 år, ”robust” bygget, 185-190 cm, mørkt kort sort hår, iført brun dynejakke med pelskrave og mørke bukser.
B: Mand, sydlandsk udseende, 22-23 år, slank, kort sort hår, iført sort hættetrøje hvor der bl.a. på ærmerne var noget gult mønster eller skrift, mørke bukser.

Ifølge vidnet kørte de væk i en lille sølvgrå personbil.