21. november 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Arkiv foto: Rolf Larsen.
Kort før klokken 19 søndag aften skete et færdselsuheld på Bonderupvej i St. Merløse.

En bil med ukendt fører kørte ad Bonderupvej i sydlig retning, hvor bilen kørte over i den modsatte vognbane og ramte en modkørende bil. Den modkørende blev ført af en 56-årig mand fra Næstved.

Føreren af bilen, der kørte over i den modsatte kørebane, flygtede fra stedet til fods. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til manden i første omgang.

Den 56-årige blev kørt til sygehus til undersøgelse. Ud fra politiets oplysninger er han ikke kommet alvorligt til skade.