24. november 2024

Aura Dione spiller i Musikklubben Elværket i marts måned 2012. PR Foto.

Aura Dione spiller i Musikklubben Elværket i marts måned 2012. PR Foto.
Midt i det der tegner til at blive den største danske pop-eksport succes i mange år, har Musikklubben Elværket sikret sig en koncert med Aura d. 30. marts til næste år.

26-årige Aura Dione har noget på hjertet – noget som publikum tilsyneladende gerne vil høre. Albummet “Columbine” har for længst solgt guld i Danmark og mere en 100.000 eksemplarer internationalt. ”Something From Nothing” var P3’s uundgåelige, ”Song For Sophie” blev nummer 3 på airplaylisten – og begge singler solgte lige som albummet guld i Danmark.

Fra hendes nye album “Before The Dinosaur” er første single “Geronimo” gået direkte ind som #1 på Itunes!

I Musikklubben er man stolt over at kunne præsentere Aura til foråret:

– At Musikklubben er i stand til at præsentere en så stærk stjernestormende kunstner i konkurrence med bla det meget store tyske marked, er et af resultaterne af flere års stabil og nytænkede indsats på livescenen. Tingene er i orden, omgivelserne er i top og energien fra publikum og de mange frivillige, bærer arrangementerne igennem med top-karakter. Det rygtes også i branchen. Med en forsigtig optimisme, kunne det godt se ud som om Nordvestsjælland er ved at få et nyt kulturelt fyrtårn i Musikklubben!”, – Frands Wolff med ansvaret for PR og kommunikation i Musikklubben.

Store navne på plakaten
Musikklubben præsenterer et ualmindeligt stærkt forårsprogram i næste uge, hvor der foruden Aura og en allerede udsolgt koncert med Kim Larsen og Kjukken er Tim C og The Danm Crystals, Sebastian, Michael Falch og Magtens Korridorer. De sidste navne offentliggøres snart, lover Frands Wolff.