22. november 2024

En 49-årig mand fra Fårevejle blev i nat anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Manden blev standset klokken 01.39 på Skovvejen ved Jyderup. Han havde en promille over det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det viste sig at han ikke havde noget kørekort, for det var allerede ved en tidligere lejlighed blevet frakendt. Så han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Manden fik udtaget en blodprøve, inden han blev løsladt.