22. november 2024

Politi og brandvæsen blev ved 3-tiden natten til søndag sendt ud til en brand i et legehus på Sportsvej ved Tølløse Centralskole.

Politiet antager, at branden var påsat, for man har ikke fundet nogen fornuftig grund til, hvordan der ellers skulle kunne gå ild i legehuset.

Lokalpolitiet i Holbæk vil gerne høre fra vidner, der har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.