Holbaekonline.dk bestræber sig på at være en avis der er på forkant med nyhederne, og derfor vil vi ikke snyde vore faste læsere på Orø & omegn for denne -især ikke da vores Ø-medarbejder er involveret i arrangementet.
På Orø havde vi en enestående personlighed i form af Lokalhistorikeren og ikke mindst samfundsrevseren Harald Petersen som døde sidste år i en alder af 97 år. Harald Petersen var radikal i ordets bedste betydning dvs. social med forståelse for at man skal tage hensyn til de “små” i samfundet, liberal i forhold til at samfundet ikke partout skal støtte alle projekter, men der skal være et privat initiativ bag dem.Det gjorde sig gældende hvad enten det drejede sig om museum, Brugs, færgeforbindelse mm.
For mere end to år siden gik Holbaekonline.dk´s medarbejder i gang med at producere dokumentarfilm om kendte ældre Orøborgere. Det blev til en film om Knud Erik & hans landbrugsmuseum, som blev vist på Kanal TV-øst. En lille film om den 90 årige fisker og færgemand Jørgen Nielsen, som kan ses på Holbaekonline.dk, og et større projekt om Harald Petersen.
Harald Petersen var en beskeden mand, så han var i begyndelsen lidt forbeholden overfor tanken om en dokumentarfilm med hans liv i centrum. Det blev til mange timers hyggeligt samværd på Bygaden nr.1 A, inden optagelserne var “i kassen”. Optagelser der medførte rejser til Harzen, Tranekær på Langeland, Ollerup Idrætshøjskole og Andelslandsbyen Nyvang.
Det var meningen at filmen skulle vises på Kanal Øst, men da det kostede penge, og der samtidig havde været en hel udgifter forbundet med optagelserrne, søgte undertegnede økonomisk støtte hos Museum og Hestebedgård, men fik afslag. Derfor blev filmen lagt i mølpose. Men nu bliver der en enestående mulighed for Orøborgerne for at se denne film, og kun den ene gang: Lørdag d.3.12 kl. 18 i Orø Forsamlingshus. Filmen bliver fulgt op af kalvesteg og ris a la Mande og julemusik leveret af Merete Ruud Hansen. Da julemåneden kan være en dyr måned er prisen kun 99 kr for hele arrangementet. Man skal tilmelde sig efter først til mølleprincippet på 59470050. Arrangementet gentages ikke.