Når Nordvest FC på søndag tager imod Fremad Amager, så bliver det med NVFCs tidligere sportschef på bænken hos Fremad Amager.
Martin Jungsgaard forlod med udgangen af juni måned i år posten som sportschef hos Nordvest FC for i stedet at blive cheftræner hos Fremad Amager.
Vanskeligt for Fremad Amager
Det har indtil videre ikke gået alt for let for Jungsgaard og hans hold. Efter 9 kampe ligger Fremad Amager på en 10. plads, mens Nordvest FC efter lige så mange kampe ligger på 4. pladsen i 2. division øst.
De sidste to kampe har ikke været gode – et enkelt point er det blevet til. Da Fremad Amager i søndags spillede mod Avarta endte kampen uafgjort 0-0 på hjemmebane.
Søndagens kamp spilled klokken 13.00 på Holbæk Stadion.