23. november 2024

Politiets specialgruppe ransagede i går morges en adresse i Mørkøv.
Under ransagningen fandt politiet 22 gram kokain og 150 gram hash og en salonriffel samt en del penge.

Politiet havde Skat med på ransagningen, og Skat tog sig af det fundne pengebeløb med henblik på nærmere undersøgelse.

Den 30-årige mand, der bor på adressen, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt våbenloven, og han blev løsladt i løbet af dagen. Han vil senere få sagen behandlet i retten.