23. november 2024

En 49-årig mand fra Fårevejle er anholdt og sigtet for bl.a. vold og ulovlig indtræningen.

Klokken 00.46 i nat fik politiet en anmeldelse fra en adresse i Knudskovparken, hvor en mand knuste en rude til lejligheden og kom ind på stedet. Her slog han på to personer, hvorefter manden stak af fra stedet igen.

Kl. 02.33 anholdt politiet en 49-årig mand fra Fårevejle, der sigtes for vold, ulovlig indtrængen og for spirituskørsel samt kørsel uden at have kørekort.

Den 49-årige sidder her til formiddag fortsat i politiets varetægt, og politiets jurister vil vurdere, om den 49-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.