Orø Pensionistforening kan fejre sit 65 års jubilæum i denne måned.
Det fejres fredag d. 16. september på Orø Kro.
Egentlig skulle det have været fejret dagen før, men på grund af folketingsvalget, har det været nødvendigt at rykke jubilæumsarrangementet.
Der vil være en lækker 3 retters menu bestående af en forret af Hønsesalat på ananasring m. flutes, hovedretten er Dyrekølle med waldorfsalat, bønner, perleløg m.m. og til dessert er der Islagkage.
Kim & Klaus leverer den musikalske underholdning ved jubilæumsfesten.
Mange har allerede tilmeldt sig, men der skulle, efter hvad Holbaekonline.dk erfarer, være plads til flere endnu.
Om jubilaren
Foreningens formål er at samle pensionister og efterlønsmodtagere, uanset partipolitiske eller religiøse standpunkter til fælles aktiviteter af oplysende, kulturel og social art.
Orø Pensionistforening er, ifølge egne oplysninger, øens største forening, målt i forhold til antallet af medlemmer og aktiviteter.
Læs mere om arrangementet, pris og tilmelding på www.orø-pensionistforening.dk
Det foregår i forsamlingshuset, Ikke på Orø kro.
Jeg er nødsaget til at komme med en vigtig rettelse til ovennævnte indlæg, vi afholder ikke vores 65 års jubilæum på Orø Kro men vi afholder arrangementet i Orø Forsamlingshus, derfor var vi på grund af Folketingsvalget, som skulle afholdes i Forsamlingshuset nødsaget til at flytte vores jubilæumsfest fra den 15. september til den 16. september 2011 kl. 18.00 – man kan endnu nå at tilmelde sig til denne jubilæumsfest. med venlig hilsen og på gensyn de. 16.9.2011 i Orø Forsamlingshus – annie lunde hansen formand for Orø Pensionistforening.