22. november 2024

En kvindelig cyklist blev i går bragt til Rigshospitalets Traumecenter efter et færdselsuheld på Kyringevej ved Søtofte.

Uheldet skete omkring kl. 11.30 da en 22-årig mand fra Roskilde kørte i bil ad Allindemaglevej mod vest, og i krydset ved Søtoftevej ramte han en 51-årig kvindelig cyklist, der cyklede ad Søtoftevej mod syd.

Den 51-årige kvinde blev bragt til Rigshospitalet med flere alvorlige skader i form af brud. Kvindens tilstand er ifølge politiets oplysninger stabil.