De lokale folketingskandidater – fra Enhedslisten til Dansk Folkparti – har lavet et samarbejde i forbindelse med valgkampen.
Samarbejdet kom i stand i februar måned i forbindelse med et debatmøde på Elværket.
Samarbejdet gælder det kampagnemæssige, som f.eks. fælles debatmøder, fælles gadekampagner og hjemmesiden stemholbæk.dk
Ingen politisk samarbejde for Holbæk
Derimod er der ingen planer om, at bruge samarbejdet mellem kandidaterne, til at gøre noget for Holbæk-området. Det kom frem, da partierne i går holdt pressekonference på biblioteket i Holbæk.
Det nye samarbejde skal derfor ikke ses som et nordvestsjællandsk pendant til den gamle jyske motorvejsmafia, der, som navnet antyder, bl.a. skaffede motorveje til Jylland.
Under stor moro for de fremmødte, kunne den konservative kandidat Brian Mikkelsens kampagneleder, Carsten Møller, fortælle, at der jo allerede er en “mafia” i området, nemlig “Orø-Mafiaen”.
Blandt de fælles tiltag er tre store debatmøder op mod valget den 15. september.