Holbæk Teater og Kunst Krogh har indledt et samarbejde,
så der fremover vil være skiftende udstillinger af
forskellige kunstnere i teatrets foyer.
Et besøg på Holbæk Teater får nu en ekstra dimension.
Holbæk Teater har nemlig indgået et samarbejde med netgalleriet Kunst Krogh om at præsenterer skiftende udstillinger i teatrets nyrenoverede foyer.
Teatrets Foyer vil, foruden når der er arrangementer på teatret, være åben et par gange om ugen.
Maleren Kristian Krøger bliver den første af en lang række kunstnere man kan opleve i foyeren.
Det er planen at foyeren skal “huse” en ny kunstner hver anden måned.
Teaterleder Kristoffer Møller Hansen glæder sig over det nye initativ:
– Hele ideen om at udstille i teatrets foyer, er et unikt eksempel på samarbejde på tværs.
– Kunst Krogh er et netgalleri, der kun havde sine billeder på nettet og vi havde en foyer, hvor vi gerne ville give folk store oplevelser, siger teaterleder Kristoffer Møller Hansen og fortsætter:
– Nu bliver der mulighed for at gøre en teatertur til en endnu større oplevelse eller bare at kigge forbi og se billederne inden weekenden.
– Vi tror på at kultur avler kultur og glæder os derfor over, at kunne tilbyde vores gæster endnu en på opleveren, slutter Kristoffer Møller Hansen