Søndag formiddag måtte politiet en tur til Slotscentret, hvor en 21-årig kvinde var blevet tilbageholdt af personalet.
Kvinden var gået ind i et prøverum med en række varer, men da hun kom ud igen var varerne væk.
Kvinden blev standset ved udgangen og tilbageholdt til politiet kom frem.
Den 21-årige kvinde, der er fra Holbæk, blev sigtet for butikstyveri.