22. november 2024

I går eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der havde været ubudne gæster i en villa på Anemonevej i Tølløse.

Anmelderen kom hjem og opdagede, at en dør stod åben. Han registrerede i det samme en fremmed mand, der løb væk fra stedet.

Anmelderens kone gik rundt ude i haven, og døren var ikke låst. Det benyttede den fremmede mand sig af. Han nåede dog ikke at stjæle noget fra huset.

Manden beskrives som: Mand, ca. 180 cm., 30-35 år, slank, tyndhåret mellemblondt hår, dansk af udseende. Han brugte handsker og havde blå forvaskede cowboybukser på. Intet yderligere om påklædning.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer folk til, at være varsom med at lade døre og vinduer stå åbne om sommeren.

Desuden opfordrer politiet til, at man ikke lader sine værdier ligge åbenlyst fremme.