Onsdag indtager Palle Pirat scenen på Murerpladsen i Holbæk med forestillingen Rastafolk og blondiner på langfart.
Palle Pirat har bjergtaget publikum med sang og musik, der roses for rigtig at være i børnehøjde – samtidig med at hele familien kan lytte med.
Rastafolk og blondiner på langfart
I den nye forestilling er Kaptajn Klap og besætningen taget afsted på en mission for at finde et uhyre, der er observeret på havet af landfolket. Ingen landkrabber har turdet tage udfordringen op og har derfor udlovet en dusør til sørøverne. På grund af finanskrisen er dusøren imidlertid ikke særlig stor, så Kaptajn Klap har måttet hyre en noget afdanket besætning. Søfolkene på piratskibet tæller derfor bl.a. en tidligere mesterbokser med dårlig hukommelse (Børge Box), en “afslappet” reggaemusiker
(Rasta Janmann) og en blondine, der har været på IT-kursus.
Søfolkene bliver udsat for storm og strabadser,reggae og rock, sværdkamp og søsport, fest og finurligheder og en masse andet søsport.
Men vil det lykkes dem at finde et havuhyre
– og er havuhyre egentlige flinke eller farlige?
Info:
Palle Pirat
Dato: Onsdag d. 27. juli 2011 kl. 11.00
Sted: Murerpladsen, Brolæggerstrædet, Holbæk
Entré kr. 25,-