Både Orø og Tølløse fik i går besøg af “generator-sælgere”.
I går klokken 12.22 fik politiet en anmeldelse om, at to engelsktalende mænd forsøgte at sælge generatorer forskellige steder på Orø. To hvide engelsk registrerede Ford Transit samt en sølvfarvet Toyota set i forbindelse med mændene.
Klokken 13.16 fik politiet en lignende anmeldelse fra Tølløse, hvor en engelsk indregistreret Land Rover Discovery kørte rundt og ville sælge maskiner, bl.a. generatorer og billige kædesave.
Politiet advarer
Politiet advarer imod at handle under lignende omstændigheder. Dels er det ikke tilladt at henvende sig til borgere for at ville sælge forskellige ting og sager, og dels er der ingen garanti for, at varerne virker. Endelig kendes omstændighederne ikke nærmere om, hvordan sælgerne er kommet i besiddelse af varerne, oplyser politiet.