Mandag eftermiddag kort før klokken 16 skete der et færdselsuheld på Gislingevej.
En 70-årig kvinde fra Fårevejle kørte ad Aspagårdsvej og i krydset Hagesholmvej/Aspagårdsvej kørte hun frem for fuld stop
og ind i en anden bil, der kørte ad Gislingevej.
Den anden bil blev ført af en 43-årig kvinde fra Asnæs.
Der skete stor materiel skade men tilsyneladende ingen personskade, oplyser politiet.
En af de implicerede blev dog kørt til undersøgelse på sygehus.