23. november 2024

Lørdag aften omkring kl. 21 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en mulig spritbilist ved Hovedgaden i Svinninge.

En politipatrulje kørte ud til stedet og fik standset bilen.

Det viste sig, at føreren af bilen, en 43-årig mand fra Holbæk, var frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Derudover blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørt til udtagning af blodprøve.