Er man bare en smule interesseret i historie, så kan man tage på byvandring med forhenværende Stadsingeniør Jens Dinsen. Han kender både byen over og under jorden og han er en dygtig fortæller.
Holbaekonline.dk var med på en vandring rundt i Holbæk, hvor Jens Dinsen fortalte om middelalderens Holbæk, men med afstikkere til byens nyere historie.
Ved du f.eks. hvad forbindelse der er mellem Knabstruphesten og en spansk officer indkvarteret i Holbæk under Napoleonskrigene, hvorfor hedder det nogle gange stræde andre gange veje. Hvorfor ligger Smedelundsgade der hvor den nu ligger, uden for den daværende bygrænse?… hvis ikke, så se med på denne lille video, der blot er en ud af flere om Holbæks historie.
Udsendelsen er produceret af Jesper von Staffeldt/Holbaekonline.dk som var med på rundvisningen med et håndholdt kamera og efter en times forløb, havde fået meget ømme armmuskler.
Hvis man selv er interesseret i at komme på byvandring og høre om Holbæks spændende historie, så kan man se hvor og hvornår det foregår på Holbæk Museums hjemmeside på www.holbmus.dk
Udsendelse bør ses i opløsningen 480p.
Se alle videoerne her: Web-TV: På byvandring i Holbæk.