22. november 2024

Kim Hansen og Freddy Andersen stoppede som trænerteam for Nordvest FCs 2. divisionshold da holdet ikke rykkede op i 1. divison som håbet.

Men nu skal duoen i stedet træne U17.

Desuden skal primært Freddy Andersen være koordinator/ træner for specialtræning/tematræning for Nordvestholdene ud fra en nærmere tilrettelagt plan i samarbejde med de øvrige elitetrænere. Freddy Andersen skal også tage sig af scouting.

Aftalen med duoen er 2 årig og den vil blive evalueret hvert halve år, oplyser Nordvest FC.