Fire serbiske mænd blev i går anholdt og sigtet for indbrud i en landejendom på Østrupvej i Østrup ved Ugerløse.
Klokken 12.38 modtog politiet en anmeldelse om indbrud på ejendommen. Anmelderen fortalte politiet, at der var flere personer om indbruddet og at de kørte fra stedet i en grå Audi personbil.
En patrulje fik kort efter øje på Audien, som blev standset.
I Audien var fire serbiske mænd i alderen 22 – 24 år, der alle blev anholdt for indbruddet.
De fire anholdte forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.