Politiet hører gerne fra vidner efter at der er blevet sat ild til to biler i Holbæk.
Klokken 22.06 fredag aften måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand i en Ford C-Max personbil, som stod på Borgmestergårdsvej.
I bilen lå et nødblus, som politiet mener, formentlig er årsag til branden.
Klokken 00.54 i nat fik politiet en anmeldelse om et forsøg, på at brænde en bil af, som stod på Vænget.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, var der hældt brandbare væsker på bilens tag, men der var ikke sket større skader.
I begge sager vil politiet gerne høre fra eventuelle vidner, eller andre, som har oplysninger i sagerne. Politiet kan kontaktes på telefon 114.