22. november 2024

En politipatrulje blev ved 2-tiden i nat opmærksom på en Ellert, der kom kørende på Holbækvej i Jyderup.

Da patruljen gjorde tegn til at Ellerten skulle standse, forsøgte den at stikke af. Den kom dog ikke så langt, før politiet fik standset den.

Det viste sig at Ellerten var stjålet fra en adresse i Jyderup.

En 18-årig mand fra København, en 16-årig dreng fra Roskilde og en 15-årig dreng fra Gandrup blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen.