Lørdag eftermiddag blev to 16-årige piger fra henholdsvis Sorø og Holbæk anholdt og sigtet for butikstyverier fra omkring syv butikker i Ahlgade og Industrivej.
De to piger blev opdaget mens de var ved at stjæle i en forretning i Ahlgade. De forsøgte at løbe væk fra stedet, men blev tilbageholdt af personalet indtil politiets ankomst.
Det viste sig, at de to piger var i besiddelse af varer fra mange forretninger. De blev anholdt og sigtet for butikstyveri – den ene af pigerne blev desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven, fordi hun var i besiddelse af en kniv med låsbar klinge.