To personer er i dag blevet varetægtsfængslet, sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
De to – en 31-årig kvinde og en 38-årig mand, blev torsdag formiddag anholdt, da politiet standsede dem i en bil på Jernbanevej. I bilen blev der fundet hash og da politiet efterfølgende ransagede nogle adresser, blev der bl.a. fundet amfetamin.
De blev begge to fremstillet i Grundlovsforhør her til formiddag, sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg. De blev begge varetægtsfængslet i fire uger.