23. november 2024

Kort før klokken 22 søndag aften, blev politiet sendt til en adresse i Holbæk, hvorfra der lød råb og skrig.

Da politiet kom frem til stedet, kunne betjentene konstatere, at råbene ikke var så alvorlige, de stammede nemlig fra en en hjemmebiograf, som var skruet godt op. På TV´et kørte et afsnit af den amerikanske serie Kammerater i krig.