Der er gratis adgang når Musikskolens Vandvidsorkester spiller de største soulhits ved to gratis-koncerter torsdag og fredag.
Der er dømt Dancing in the Street og Ain’t no Mountain high enough og mange andre klassikere fra hitmaskinen, Motown, når Vandvidsorkesteret stiller op i stærkeste opstilling med Big Band, Strygeorkester, sangere og kor.
Orkesteret kan sammenlignes med Melodi Grand-Prix orkestrene i storhedstiden inden playback æraen startede, eller med Danmarks Radios Underholdningsorkester, fortæller orkesterleder og dirigent Steffen Højbjerg og fremhæver, at denne sammensætning er ideel for en koncert med de helt store Motown hits.
Motown er navnet på Berry Gordy pladeselskab i Detroit og den stribe af hits herfra, som i 1960’ernes betød et gennembrud for både soul-musikken og en lang række afro-amerikanske kunstnere blandt andre: The Supremes, The Temptations, Jackson Five og Stevie Wonder.
Info:
Koncert: Musikskolens Vandvidsorkester
Dato: Torsdag d. 5. maj og fredag d. 6. maj begge dage kl. 20.00
Sted: Musikhuset Elværket, Gasværksvej 9, Holbæk
Gratis billetter kan bestilles på: www.musikskolenholbaek.dk