22. november 2024


Om det var det flotte påskevejr der gjorde udslaget vides ikke. Men ihvertfald lykkedes det i dag Nordvest FC, at slå B93 i en hemmebanesejr på 2-1.

Første målchance kom allerede i 8. minut, da da Fazil Keskin snuppede bolden fra en modstander og gik mod B93’s mål. I stedet for at spille til en fri Kaan Metin, så forsøgte Keskin selv og ramte målmanden.

Efter forsøget, gik pusten lidt ud af kampen og først kort før pause begynder der igen at ske ting og sager. Keskin er igen tæt på, da et hjørnespark bliver parreret over i modsatte hjørne, hvor Toke Morsing sender bolden til hovedet på Mads Bøjesen, der scorer kampens første mål 1-0 til Nordvest FC.

Københavnerne forsøger at score i Nordvest FCs ende, men en sammenstød mellem to B93’ere åbner for et kontra, der ender med at Martin Koch kommer fri af modstanderne og sender bolden videre til Fazil Keskin, som sender bolden i mål til 2-0.

Dermed kunen de to hold gå til pause.

Efter pausen kom der 3-4 store chancer til Nordvest FC, som kunne have resulteret i flere mål. Men det eneste mål i 2. halvleg blev scoret af B93’s Mads Heisterberg, som dermed reducerede til 2-1.

Endnu et forsøg kunne have givet Nordvest FC et mål, men Martin Koch skød lige på målmanden i stedet.

Med dagens sejr fik Nordvest FC 3 vigtige point og topper stadig divisionen.