22. november 2024

En 22-årig mand er blevet sigtet for vold mod en et år yngre kvinde. Arkiv foto: Konrad Baranski.

En 22-årig mand er blevet sigtet for vold mod en et år yngre kvinde. Arkiv foto: Konrad Baranski.

En 21-årig kvinde fra Roskilde måtte en tur på skadestuen efter hun var blevet slået i hovedet af en 22-årig mand fra Holbæk.

Volden fandt sted i en privatbolig i Tølløse omkring kl. 4.30 i morges.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi har kvinden formentlig brækket næsen.

Politiet sigter den 22-årige for kvalificeret vold, og politiets jurister vil vurdere, om den 22-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.