22. november 2024

En heldig spiller har vundet 2,4 millioner kroner i Eurojackpot. Spillet er købt i Kvickly i Slotscentret. Foto: Nationalbanken.

Et ægtepar fra Holbæk har vundet 2 millioner kroner i Klasselotteriet. Foto: Nationalbanken.

Et ægtepar i 60’erne fra Holbæk har vundet 2 millioner kroner i Klasselotteriet.

– Jeg ser altid lige efter, om der har været gevinst på mine lodnumre, og jeg har da også vundet et par hundrede og et par tusinde nogle gange tidligere. Det var nok derfor, at jeg troede på noget i samme størrelse, da jeg så at gevinsten startede med et 2-tal igen, fortæller den mandlige halvdel af vinderparret fra Holbæk.

Først tre dage senere fik han en pludselig indskydelse om at dobbelttjekke gevinsten, og her gik det op for ham, at noget var helt anderledes end før.

– Da jeg kigger igen, ser jeg, at totallet er efterfulgt af en helvedes bunke nuller, og jeg må have min kone ind og kigge også, før jeg rigtig forstår det, fortæller Holbæks nye millionær, til Klasselotteriets hjemmeside.

Gaver til børn og børnebørn
Noget af den store gevinst vil ægteparret bruge på istandsættelse af deres hus. Men der bliver også plads til en økonomisk overraskelse for deres børn og børnebørn, som endnu ikke har fået noget at vide om parrets held.

– Det er en dejlig fornemmelse at vinde, men samtidig det er også lidt svært at indstille hjernen på. Men tanken om at glæde vores familie er en stor fest, fortæller ægteparret, der har tænkt sig at forære lige så store familiegaver væk, som skattevæsenet tillader.