En 37-årig mand fra Slagelses opland blev i nat anholdt, mistænkt for at have begået tyveri i SuperBest i Jyderup den 11. december sidste år.
Tyveriet udviklede sig til røveri, da en ansat forsøgt at stoppe flygten og blev påkørt af flugtbilen.
Der var to mænd om tyveriet, og den ene sidder allerede varetægtsfængslet i sagen.
Politiets juristvagt vil vurdere, om den 37-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.