22. november 2024

Politiet blev kl. 16.15 onsdag eftermiddag sendt til et slagsmål på Holbæk station.

En 17-årig dreng fra Hadsten var blevet skubbet ind i en dørkarm og slået og sparket bl.a. i hovedet.

Den 17-årige ønskede ikke politiet involveret i sagen, men ændrede dog synspunkt senere på dagen.

Klokken 16.50 anholdt politiet en 14-årig dreng fra Holbæk, der sigtes for volden.

Den 14-årige er stadig i politiets varetægt, og politiets jurister vil torsdag vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af torsdagen med krav om varetægtsfængsling.