En 21-årig mand blev torsdag formiddag anholdt på sin bopæl i Holbæk.
Politiet havde mistanke om, at han havde narkotika i hjemmet og tog derfor hjem til ham. Mistanken holdt stik, for under ransagningen fandt politiet 39 gram amfetamin, 23 gram hash og 42 ampuller steroider.
Desuden fandt politiet en ulovlig, enhåndsbetjent butterflykniv.
Den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af narkotika- og våbenloven og afhørt, inden han igen blev løsladt.
Han kan nu se frem til, at få sagen afgjort i retten.