Mandag formiddag var politiet hjemme hos en 33-årig mand i Holbæk efter en mistanke om, at han opbevarede narkotika i hjemme.
Det viste sig, at mistanken holdt stik. Politiet fandt fem gram amfetamin og en ulovlig springkniv.
Den 33-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af narko- og våbenloven.
Han sidder i skrivende stund stadig anholdt, mens politiet undersøger hans forhold nærmere.
Juristvagten vil vurdere sagen og afgøre, om den 33-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.