24. november 2024

Holbæk Kommunes hjemmeside, Holbaek.dk, er i øjeblikket nede.

Et hardware nedbrud hos udbyderen Scannet, som står for hostingen af kommunens hjemmesider, betyder at det her til formiddag ikke er muligt at komme ind på hverken Holbaek.dk eller Holbaeknettet.dk.

Nedbruddet er gået udover Scannets virtuelle servere og webhoteller. Firmaet oplyser, at man har lokaliseret fejlet og at den er ved at blive udbedret. Ingen data er gået tabt, understreger Scannet, som forventer, at driften er helt normal seneste klokken 12.00 i dag.