24. november 2024

To mænd er sigtet for trusler og røveri på en adresse i Ladegårdsparken. Foto: Mette Sørensen.

Is på gangarealerne i Ladegårdsparken gør det svært at komme helskindet frem. Foto: Mette Sørensen.

Det er med liv og lemmer som indsats, at man bevæger sig rundt i boligområdet Ladegårdsparken.

Manglende saltning af gangarealerne mellem boligområdets blokke, har gjort det til en halvfarlig fornøjelse at gå ud for at handle eller ned til bus og p-plads.

– Nytårsaften var det helt galt. Hele dagen tøede det og det betød, at der lå et lag vand ovenpå isen og gjorde det meget glattere, fortæller Christina Jensen hvis gamle mor bor i Ladegårdsparken.

– Min mor har ikke turde at gå ud, fortæller Christina til Holbaekonline.dk og fortsætter:

– Hun gled torsdag eftermiddag på vej ned til SuperBrugsen. Det var rent held, at hun nåede at gribe fat i en busk inden hun faldt ned på jorden. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der kunne være sket med hende, hvis hun havde ramt jorden, slutter Christina Jensen, der i anledning af nytåret var på besøg hos sin mor.

Holbaekonline.dks reporter søndag var ude i Ladegårdsparken i forbindelse med denne artikel og kunne ved selvsyn se hvordan isen lå på gangarealerne og gjorde det svært at holde balancen.

Der bor godt 2.000 mennesker i Ladegårdsparkens ca. 900 lejligheder.

Denne artikel er blevet til efter et læsertip sendt til tip@holbaekonline.dk.