22. november 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen

Arkiv foto: Rolf Larsen

I går aftes vedtog et flertal i Holbæk Byråd at spare i alt 123 millioner kroner i 2011-2014.

Holbæk Byråd genåbnede i slutningen af oktober Budget 2011-2014 med henblik på at finde yderligere besparelser i forhold til det vedtagne budget, der havde besparelser på 56,8 millioner kroner.

I går godkendte byrådet så besparelser for yderligere 66,2 millioner. Dermed skal Holbæk Kommune samlet spare 123 millioner kroner i 2011.

– Det er et hårdt, men også helt nødvendigt budget. Uden de besparelser, vi nu har gennemført, ville vi have slået bunden ud af kommunekassen allerede i 2011. Vi har ikke bare lavet et budget, der skal sikre os i 2011, men har lagt grunden til en sund og stabil økonomi langt ud i fremtiden, siger borgmester i Holbæk Kommune, Søren Kjærsgaard.

Bag budgettet står et flertal i Holbæk Byråd bestående af V, SF, C, DF og R. Kun Socialdemokraterne stemte ikke for budgettet.