Kort efter klokken 5 i morges kørte politiet og brandvæsenet til Munkholmvej, hvor der var røg fra en villa.
Familien i huset havde søgt tilflugt fra røgen på en altan. Familien blev hjulpet ned af brandvæsenet.
Undersøgelser viste, at det formentlig var en ventilator, der var overophedet og gået i brand. Ilden spredte sig via en aftrækskanal til andre steder i bygningen.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden.
Familien på fem personer blev kørt på sygehuset for observation for røgforgiftning.