Holbæk Kommune er i økonomiske vanskeligheder og det kan gå ud over færgen til Orø, erfarer Holbaekonline.dk.
Orøfærgens reder, Peter Sørensen, bekræfter overfor Holbaekonline.dk, at der arbejders på forslag til hvordan, der kan spares:
– Jeg ved at vores administration/direktion er gået i gang med arbejde med at finde forslag hertil. Deri indgår også forslag om reduceret afgange, langsommere overfartstid (for at spare olie) og jeg forventer også at se et forslag om at lukke Holbæk – Orø færgen.
– Hvilke forslag vi politisk bliver præsenteret for når vi skal i gang med arbejdet ved jeg endnu ikke, og jeg vil derfor afvente de konkrete forslag, såvel til Orøfærgen som til alle andre driftsområder, før jeg tør begive ud i forventninger/holdninger til hvad der bør vedtages, siger Peter Sørensen.
Busser i stedet for færge
Hvis Orøfærgen lukker, må det forventes at passagerne i stedet skal befordres med bus til og fra Øen via kabelfærgen i Hammer Bakker.
Sidste beregning af dette er foretaget i 2001 af konsulentfirmaet Carl Bro, hvis bud lød på at en sådan busdrift dengang ville koste 5 mill. kroner.
1 thought on “Skal Orøfærgen nedlægges?”
Comments are closed.