11. september 2026 13:34
Kenny Jensby fra Det Konservative Folkeparti. Foto: Holbæk Kommune.

Kenny Jensby fra Det Konservative Folkeparti erkender serviceforringelser. Foto: Holbæk Kommune.
Kenny Jensby fra Det Konservative Folkeparti erkender, at besparelser i dagens budgetaftale uundgåeligt vil føre til serviceforringelser:

– Budgetaftalen udtrykker i høj grad nødvendigheden af besparelser, hvilket uundgåeligt også medfører serviceforringelser. Fra politisk side har vi forholdt os grundigt til alle høringssvarene vedr. budget 2011 og overslagsårene. Høringssvar, som er både sympatiske og konstruktive. Og på denne baggrund har vi søgt at finde besparelser, der har de mindste konsekvenser for vores service. Men det er klart, at vi i denne situation langt fra kan imødekomme alle forslag eller gøre alle tilfredse, udtaler Kenny Jensby (C) og fortsætter:

– Den indgåede aftale handler dog ikke kun om besparelser, men også om investeringer. I den sammenhæng hæfter jeg mig blandt andet ved, at vi afsætter 0,5 mio. kroner til en frivillighedspulje der – i overensstemmelse med byrådets vision – skal fremme borgernes egne initiativer og medvirke til at udvikle en borgerkultur, som både giver plads til den enkelte og helheden. Borgernes initiativ og engagement er således en meget væsentlig ressource i den fremtidige udvikling af vores velfærdssamfund.