24. november 2024

En 26-årig mand fra Holbæks opland stak af fra retten i Holbæk og truede med at springe ud fra bro.

Den 26-årige var onsdag eftermiddag i retten i forbindelse med en retssag. Men han var tilsyneladende ikke tilfreds med dommerens afgørelse, som betød, at han skulle i fængsel, så han hoppede ud af vinduet og stak af.

To betjente løb efter den flygtende. Ved Amtmandsvej løb han op på broen over jernbanen. Her kravlede han over gelænderet og truede med at springe ud fra broen. Betjentene fik dog fat i den 26-årige, som stadig var så aggressiv, at politiet måtte bruge magt, for at kunne lægge ham i håndjern.

Den 26-årige blev herefter kørt til politigården i Roskilde, hvorfra han blev overført til arresten.