Onsdag aften var Ladegårdsparkens beboere samlet til afdelingsmøde på Absalonskolen. Især et punkt havde deltagernes prioritet: valg af formand.
Som vi tidligere har skrevet på Holbaekonline.dk, skulle beboerne vælge en ny formand, fordi den gamle, Uffe Frejdal Nielsen, blev afsat på et ekstraordinært afdelingsmøde i slutningen af juni måned.
Ved mødets start bød formanden for Holbæk Boligselskab, Michael Christensen velkommen, hvorefter der blev valgt en dirigent til at styre mødet.
Dirigenten konstaterede til at starte med, at afdelingsmødet var indkaldt efter reglerne og et forslag fra salen om at lade pressen komme ind og overvåge mødet, blev sat til afstemning og vedtaget, hvorefter pressen havde adgang til mødet.
Dagsordenen blev vedtaget med nogle få ændringer, der skulle lette mødegangen i forbindelse med afstemninger.
Michael Rasmussen aflagde i sin egenskab af formand for Holbæk Boligselskab og i mangel på en formand for afdelingen, beretning om året der er gået. Der var en del spørgsmål og kommentarer fra salen – mest af almen karakter, som blev besvaret af enten Michael Rasmussen eller Domeas folk, som også var tilstede.
Formands valget
Efter beretningen gik mødet over til opstilling og præsentation af formandskanditaterne.
Lars Hansen stillede op og det samme gjorde Uffe Frejdal Nielsen. De to kandidater sagde et par ord om sig selv. Begge kandidater svarede på spørgsmål fra salen om blandt andet p-pladser, legepladser, information til beboerne, det fremtidige samarbejde i bestyrelsen og vedligeholdelse, hvorefter der blev skredet til afstemning om formands posten.
Uffe Frejdal Nielsen blev valgt som formand med 135 stemmer mod 109 stemmer til Lars Hansen.
Den nyvalgte formand takkede derefter for valget under store klapsalver og tilråb fra en del af salen.
Næste punkt på dagsordenen var valg af bestyrelse. I alt 17 kandidater stillede op til de otte pladser, som er i bestyrelsen i Ladegårdsparken.
Det blev besluttet blandt beboerne, at ingen af kandidaterne fik taletid, for at gøre handlingen så kort som mulig, herefter blev der skredet til afstemning.
Det tog stemmetællerne 50 minutter at optælle stemmerne før dirigenten kunne oplyse, at Hans Peter Jensen, Filiz Özkasli, Søren Hansen, Niels Hansen, Ibrahim Bakir, Martin Krøyer, Henrik Eriksen og Lukas Jørgensen var blevet valgt til bestyrelsen – alle otte var indstillet til valg af Uffe Frejdal Nielsen.
Da bestyrelsesvalget var overstået havde størstedelen af de fremmødte beboere forladt mødet.
De resterende skulle vælge tre suppleanter. Da kun tre personer stillede op, blev de valgt og deres rangorden blev afgjort ved lodtrækning.
Årsregnskabet
Som tredjesidste punkt på det lange møde, var godkendelse af årsregnskabet. Her fremlagde driftschefen regnskabet, som viste et overskud. Efter et par opklarende spørgsmål, blev regnskabet godkendt af de tilbageværende mødedeltagere.
Til det næstsidste punkt på dagsordenen, indkomne forslag, gjorde dirigenten opmærksom på, at der til det oprindelige afdelingsmøde var blevet indsendt punkter til dagsordenen til behandling. Men de var ikke blevet sendt med ud denne gang, selvom de stadig var gældene. Dirigenten mente ikke man kunne behandle dem på mødet, for det første fordi de ikke var medsendt, så folk ikke kunne sætte sig ind i dem, for det andet fordi han ikke mente det var fair at forvente, at folk kunne huske dem. Han henstillede derfor den nye bestyrelse til at behandle dem og tage dem med på næste afdelingsmøde.
Under sidste punkt, eventuelt, kom der nogle få spørgsmål og frustrationer om andre beboere blandt andet. Her blev der fra dirigentens side henstillet til, at man følger den almindelige sags gang og klager ad de rette kanaler.
Til sidst takkede dirigenten og formanden for Holbæk Boligselskab for et godt møde, der havde været i over tre timer.
Det utroligt at både Uffe Frejdal og hans lille flok af rygklappere blev valgt.
Der kom ingen fornyelse til, så Uffe Frejdal kan fortsætte sit enevældige styre i Ladegårdsparken.
Den nye bestyrelse har været, gode til at dreje den over på fodboldklubben FC Ladegårdsparken og helhedsplan, som ikke relevant i forbindelse med valget til afdelingsbestyrelsen.
Problematikken efter min mening handler om at Uffe Frejdal, sider i Domeas Administrationsbestyrelsen, jeg holder på at det gør ham inhabil omkring beslutninger som omhandler Ladegårdsparken.
Han tager beslutninger uden om bestyrelsen, lover en masse uden at holde det, og så sidder han i div. bestyrelser, måske flere end godt er.
Men tillykke til resten af den nye bestyrelse.
Johnny Lp.
Der nævnes kun 7 af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i artiklen. Den glemte er Lukas Jørgensen.
Bjarni: Du har ret, det var en smutter. Det er rettet. Tak fordi du gjorde opmærksom på det.
Med de på mødet opgivede stemmeantal bør summen kunne deles med 8, da en gyldig stemmeseddel skulle indeholde 8 kandidater.
Imidlertidig er tværsummen 1814, hvilket ikke er deleligt med 8.
Derfor er der enten optalt 6 stemmer for meget ( 226 stemmesedler ) eller 2 stemmer for lidt ( 227 stemmesedler ).
Undertegnede vil hurtigst muligt kontakte ejendomskontoret for en fintælling, da dette kan få betydning for ca 5-6 kandidater.
Hallo! fat nu bare i har tabt. der var ingen der ville se fodboldklubbens folk i bestyrelsen. flertallet valgte uffe. Johnny døj nu må du stoppe fat nu bare du har tabt og beborne ikke gad høre på dig.